Af Dorit Glintborg
”Når man kun er 18 år, vil man selv bestemme når, og hvor man står på sine egne ben, hvordan man får succes”
De fleste vil nok kunne nikke genkendende til de ord, og også ved synet af dem, straks få melodien til denne sang i hovedet igen.
Anne Karin sang den i 1982, og hun blev ovenikøbet nummer tre ved det danske Melodigrandprix det år.
Forud for deltagelsen i den traditionsrige musik-konkurrence havde den unge Anne Karin Broberg året før, i 1981, vundet Se og Hørs talentkonkurrence med endnu en ørehænger, som alle vil huske – ”Luk op for dit sind”, som hun selv havde skrevet melodi til.
Lokal sangstjerne her på øen
Hvorfor alt dette er specielt interessant for os her på øen?
Jo, Anne Karin Broberg boede dengang i Nykøbing, hun har gået på Nykøbing Folke- og Realskole, og hun blev udlært frisør hos en frisørsalon i Nykøbing.
På billedet herunder har Anne Karin gang i saksen med sin mor som kunde i Hårtoppen.
I dag bor Anne Karin i København, og det har hun gjort i mange år.
Mange vil udmærket vide, hvad hun bedriver tiden med i dag, for rampelyset følger hende stadig.
Anne Karin Broberg er den musikalske hovedperson i dette afsnit af ”Hvor blev de af…?”
Fars arbejde gav familien mange flytninger
Anne Karin Broberg er født i Kolding, men familien flyttede tit, og havde blandt andet bopæl forskellige steder på Sjælland.
Det skyldtes faderens arbejde, som førte ham rundt i landet.
På et tidspunkt førte arbejdet faderen og resten af familien Broberg her til øen.
- Min fars arbejde gjorde os nærmest til nomader, for vi flyttede altid efter fars jobs. Jeg har gået i seks forskellige skoler, blandt andet i Roskilde, Greve og Karlslunde. Men fordi vi er kommet på Mors, så langt tilbage jeg kan huske, og besøge min moster og onkel i Østergade, flyttede vi til øen, da jeg gik i 8. klasse. Min far var alligevel meget væk med arbejdet, og så spurgte min mor mig, om ikke jeg gerne ville flytte til Mors. Og det ville jeg, fortæller Anne Karin til Her På Øen.
På Mors boede nemlig Anne Karins elskede kusine, Birgitte, som ovenikøbet ville blive klassekammerat ved flytningen til Mors.
Store revynavne til natmad i Nykøbing
Anne Karins far ville som ung have været på teaterskolen, men fik ikke lov af sine forældre. I stedet blev han uddannet indenfor jern og stål.
Men det var ikke det, faderens hjerte bankede for, så da han på et tidspunkt blev impresario for ingen ringere end Eugen Tajmer kom han på rette hylde.
- Jeg husker, at mor og far havde en hel flok af de største revystjerner til natmad i vores lejlighed på Lilletorv. Kai Løvring, og Grethe Sønck og Volmer Sørensen. De nød min mors hjemmelavede æggekage på den store altan, husker Anne Karin.
Hendes far var impresario for Eugen Tajmer i fem år, hvorefter han blev sælger. Og var der noget, han også kunne, var det at sælge, og det gjorde han indtil sin død i år 2002.
Revylivet fik den unge Anne Karin med andre ord ind med modermælken.
Lejligheden midt på Lilletorv
Familien boede i en lejlighed på Lilletorv i Nykøbing, ovenover en sportsforretning.
I år er det 40 år siden, Anne Karin debuterede med sin første singleplade ”Luk op for dit sind”, og det var en drøm, der gik i opfyldelse for den helt unge Anne Karin.
- Jeg gik jo og drømte om at blive sanger. Jeg stod i årevis og sang ind i min bogreol, fordi der var sådan en god akustik, og mine veninder sagde tit, at de kunne høre mig helt ned i gågaden, smiler Anne Karin.
Ulla skrev ”Luk op for dit sind”
Sangkarrieren tog fart ved flere heldige sammentræf af skæbnen.
Anne Karins far kendte Dario Campeotto, som var med til at arrangere Se og Hørs amatørgradprix, og Dario opfordrede Anne Karin til at skrive en sang til konkurrencen.
Hun skrev en melodi, og teksten bad hun en god ven af familien om at hjælpe med.
Den gode ven var Ulla Ovesen (i dag Andersen, red.), som havde Restaurant Limfjorden, og hvis mor var gode veninder med Anne Karins mormor.
- Ulla skrev ”Luk op for dit sind” til min melodi. Jeg ville gerne have en tekst med indhold, og det var Ulla jo kvinde for at klare. “Vores Ulla“, som Anne Karin taknemmeligt siger.
Anne Karin blev nummer to ved Se og Hørs amatørgradprix.
Herunder ses beviset i form af et billede sammen med ingen ringere end Dario Campeotto fra begivenheden i 1981.
Hun fik pladekontrakt med EMI, den tids store pladeselskab, og hun mindes med undren, hvor hurtigt, tingene derefter tog fart.
Hun blev af Tommy Seebach hentet over til sin første pladeindspilning i Shu-Bi-Duas pladestudie, hvor hun med egne ord sad med store øjne og åben mund.
Det var i 1981 og på billedet herunder ses den unge Anne Karin under sin første pladeindspilning.
Torben Lendager sendte bud
Men allerede året efter tog tingene yderligere fart.
Anne Karin blev ringet op af pladeselskabet, der havde en meget vigtig oplysning til den unge sangerinde i Nykøbing.
Nemlig, at Torben Lendager havde skrevet en sang, som han gerne ville have hende til at synge ved dansk Melodi Grand Prix.
Sådan gik det til, at Anne Karin i 1982 stod på scenen i den traditionsrige musikkonkurrence og sang ”Når man kun er 18 år”.
Hun fik en flot tredjeplads.
- Når jeg tænker på det nu, tror jeg slet ikke, jeg selv var klar over, hvor meget det egentlig betød. Jeg var jo så ung.
Nogle år efter flyttede Anne Karin til København, og hun ”røg ud i glemslen”, som hun udtrykker det. Hun deltog dog i det danske melodigrandprix igen i både 87, 91 og 92, men vandt ikke.
Revydebut i 1987
I mellemtiden var revybranchen begyndt at trække, og faktisk ringede Anne Karin selv til Flemming Krøll, hvorefter hun i 1987 fik sin revydebut i Nykøbing Falster Revyen.
- Dér kom jeg på arbejde! Jeg troede egentlig bare, at man skulle stille sig op og synge et par sange, men der blev jeg klogere. Foreløbigt har jeg lært mere og mere om revygenren i 36 år.
Anstrengelserne har også båret frugt i en helt konkret og håndgribelig ting, da Anne Karin til sit 30 års revyjubilæum modtog Årets Dirch efter meget flotte anmeldelser for Rødvig Revyen.
Hun erkender dog, at det har kostet både blod, sved og tårer at nå dertil, hvor hun er i dag.
- Jeg har fået nogle ordentlige afklapsninger undervejs, og jeg har lært mig selv at kende.
I dag stjerne på Bakkens Hvile
I dag har Anne Karin en flot karriere som revystjerne. I starten af juni leverede hun sammen med tre andre kvindelige revystjerner premieren til Bakkens Hviles forestilling, og de fire kvinder har fået meget flotte anmeldelser alle steder.
- Vi er fire kvinder. Den yngste er 55 år, og så er vi ellers deropad. Da vi holdt forpremiere, var der samme stemning som til en Grøn Koncert. Det er ret fedt at stå bag tæppet og skulle til fremkaldelse overfor et publikum, der har hulket af grin under forestillingen, fastslår Anne Karin: Der står vi, fire halvgamle kramper, og vi har sgu gjort det!
Ved årets forestilling på Bakkens Hvile optræder Anne Karin Broberg sammen med Dot Wessmann, Ann Farholt og Tina Grunwald, og hun har store roser til revykollegernes talent.
- Jeg har haft mine livskriser
Livet er sjældent kun en dans for roser, og det har det heller ikke været for hovedpersonen i dette afsnit af Her På Øens ”Hvor blev de af…?” Prøvelserne har tydeligvis givet Anne Karin Broberg en indre styrke.
Hun fortæller:
- I 2008 fik jeg brystkræft. Det var i og for sig en forholdsvis nem omgang, og jeg kom godt igennem det. I 2014 fandt jeg ud af, at jeg drak for meget, og jeg fik i et anonymt fællesskab redskaber til at kontrollere trangen, og jeg har ikke drukket siden 2014. I 2019 kom så endnu en stor krise, da brystkræften kom igen. Denne gang måtte jeg igennem hele den store behandling med kemoterapi og stråler og efterbehandling.
Anne Karin fortæller, at hun på intet tidspunkt tvivlede på, at hun nok skulle klare det.
- Jeg omgav mig kun med positiv energi, og jeg forholdt mig positivt til kemoen. Når nogen sagde om kemoen – ”Nå, skal du nu have det lort igen”, så bad jeg dem lade være at omtale kemoen negativt. Det var min medicin, og den skulle gøre mig rask, fortæller Anne Karin.
Og det gjorde den.
Et faktum, Anne Karin er meget taknemmelig for.
En anden stor sejr er, at under hele forløbet tænkte hun ikke én eneste gang, at nu blev hun nødt til at drikke noget alkohol. Hun klarede det ædru.
- Jeg var begavet med nogle fantastiske sygeplejersker på Rigshospitalet, og især én af dem, Birgit, var som skræddersyet til mine behov, fortæller hun. Og i dag har jeg ikke længere trangen til alkohol.
Anne Karin fik som 40årig en datter med den mand, som hun i nu 25 år har været kærester med.
At få datteren er det største, hun har oplevet, og da datteren som 11årig udviklede anoreksi, måtte Anne Karin kigge indad og se på gamle mønstre og handlemåder. Og det gjorde hun.
- Jeg havde gået med nogle gamle ting, jeg ikke havde fået bearbejdet, og det dulmede jeg med rødvin og hvidvin. I dag har jeg lært mig at kunne gå igennem livet uden at dulme mig, og det er jeg meget taknemmelig for, understreger Anne Karin, der også kan oplyse, at datteren heldigvis har det godt igen, og i dag læser filosofi.
Aldersdiskrimination lever i bedste velgående
Tidligere har Anne Karin omtalt sig selv og sine revyfæller som ”halvgamle kramper”, og hun vil meget gerne citeres for at mene, at kvinder med nogle år i bagagen bliver mere eller mindre usynlige for de landsdækkende tv-kanaler.
- Det er, som om det kun er de unge, der får lov til at kigge frem. Jeg mener da, at alderdom er lig med erfaring. Den erfaring mener jeg ikke, bliver tilgodeset, og det er en stor skam, siger Anne Karin, og fortsætter: – Vi har jo et liv, der byder på både sort og hvidt, og jeg mener da, at vi kan hente informationer til, hvordan vi klarer den og den krise fra mennesker, der er ældre end os selv. Den erfaring er da dyrebar.
Hun nævner også mange tv-udsendelser, der viser programmer om nybagte mødre, og kvindelige studieværter på tv, der sjældent er over 40, ligesom hun bemærker, at de kvindelige danske skuespillere, der bliver valgt til at formidle modne kvinder i film og tv-serier, kan tælles på én hånd, og altid er de samme.
- Jeg nævner ikke navne, og jeg elsker dem, de er fantastisk dygtige, men der er da flere, der godt kunne få en chance, synes jeg.
Fremfor at se et tv-program om en ung kvinde, der lige har fået barn, ville Anne Karin foretrække et godt portræt af en interessant person. Eller en god film.
Men igen mener hun, at der fortrinsvis laves tv, målrettet den helt unge befolkning.
Mors blev redningen
Da Anne Karin og hendes familie flyttede her til øen, blev det måske redningen for den unge pige, der med egne ord var utilpasset og rebelsk.
Hun var blevet mobbet på flere af de skoler, hun havde gået på.
Da hun kom til Mors, følte hun sig mødt på ny, og hun kunne lade den hårde facade, hun havde tillagt sig for at beskytte sig selv, falde lidt efter lidt.
Hun blev meget glad for at gå på Nykøbing Folke- og Realskole, og især to lærere, som mange elever havde endog meget stor respekt for, kom hun til at holde meget af.
- Lærer Mathiesen SÅ mig, og jeg fandt ud af, at jeg egentlig var meget god til både dansk og engelsk. Jeg fik min realeksamen, og det tror jeg virkelig, ingen havde regnet med, mindes Anne Karin, som er taknemmelig for den måde, hun blev modtaget på skolen i Nykøbing.
Kærlighed og venskab og sammen hver for sig
I dag bor Anne Karin i København.
Hun er på 25. år kæreste med faderen til hendes datter. Og ja, Her På Øen skriver kæreste, og det er ikke en fejl. Parret er ikke gift.
Anne Karin og hendes kæreste bor heller ikke sammen, men det er ikke, fordi der ikke er stor kærlighed imellem de to. Tværtimod.
- Min kæreste er min kæmpestore støtte. Han er min livs-ven. Han er en meget klog mand, han er også lidt skør, ligesom jeg selv, og vi kan grine sammen. Ham er jeg meget taknemmelig for, understreger Anne Karin.
Faktisk er hun ret sikker på, at grunden til, at kærligheden stadig er så stærk netop er, at de ikke bor sammen.
- Det er jeg meget taknemmelig for
”Det er jeg meget taknemmelig for” er en af de sætninger, der går igen under den lange samtale med Her På Øen.
Hun er selv klar over, at hun tit giver udtryk for taknemmelighed, og det er, fordi hun virkelig føler grund til taknemmelighed på mange punkter.
Hun er taknemmelig for sine gode revykolleger, og for det gode forhold, hun har til sin 11 år yngre søster, der også bor i København.
Ofte taler de to søstre om, at de godt gad nyde endnu en af moderens gode frokoster derhjemme i Nykøbing.
Moderen døde i 2009, men også i den forbindelse kan Anne Karin finde noget vigtigt at være taknemmelig over.
Nemlig, at hun og søsteren var sammen med deres mor hele hendes sidste dag i dette liv.
- Jeg har været rebelsk, og min mor og jeg har ikke altid været enige. Men vi fik sluttet fred med det hele, og det er jeg taknemmelig over, siger Anne Karin Broberg, hvis mor var flyttet til en mindre lejlighed i Vettelsgade, hvor hun var blevet rigtig glad for at bo.
Det fakultet, jeg har inde i mig i dag, kunne jeg godt have tænkt mig at have tidligere. Så havde jeg bedre kunnet forstå mange ting. Også mine forældre.
Og så kom Coronaen
Den lange Coronanedlukning havde også indflydelse på en revyskuespiller, så også for Anne Karin har det seneste halvandet års tid været en prøvelse.
Og hun tror, at vi – selvom restriktionerne langsomt ophæves, og flere og flere vaccineres – lever på en anden måde i dag end før Coronaen, og at det nok også vil fortsætte.
- Jeg negligerer ikke problemet, men jeg synes godt nok, at det har været nogle barske halvandet år. Hvis nogen for tre år siden havde sagt til os, at vi engang i nær fremtid ikke måtte sætte os overfor hinanden, og at vi skulle holde afstand, så havde vi da ikke troet på det.
Ud over alderstyranni vil Anne Karin også gerne slå et slag for tabubelagte emner som alkoholisme og psykiske problemer.
- Det skal ikke være nogen skam at være alkoholiker. Det er kun en skam, ikke at gøre noget ved det. Det skal heller ikke være tabubelagt at lide af depression eller angst. Det bør sidestilles med fysiske problemer, som vi respekterer, bare fordi det er noget, der kan ses på folk.
Anne Karin har sine meningers mod, og det har været Her På Øen en stor fornøjelse og glæde at tale med hende.
Hun er et bevis på, at hvor der er vilje, er der vej.
Og den slags eksempler har vi alle sammen brug for at høre om indimellem.
Skulle læserne komme en tur til hovedstaden, kan det anbefales at besøge Bakkens Hvile og opleve Anne Karin på de skrå brædder.
I mellemtiden kan man passende finde LP’en eller kassettebåndene frem, og tage et genhør med ”Luk op for dit sind”, ”Når man kun er 18 år”, ”Når du tager mig i din favn” og ”Kan du have det rigtig godt”, som er blot nogle af de fine sange, Anne Karin har indspillet.
De tåler bestemt et genhør.
Hør Når Man Kun Er 18 År ved et klik her: LYT
Ved klik på dette link kan du se Anne Karin synge sangen: SE OG LYT
Billeder til denne artikel er leveret af Anne Karin Broberg til Her På Øen.
