Af Dorit Glintborg
Hører du til de heldige, der har små beboere i haven? Nærmere bestemt i form af pindsvin?
Det gør jeg.
For en måneds tid siden så jeg for første gang i år ”mit” pindsvin ved fuglenes fodersted, da det en aften lige omkring mørkningen forsynede sig med vand og brød.
Det er så hyggeligt for både mig selv og for husets katte at observere på sikker afstand.
Jeg er ret sikker på, hvor på matriklen, pindsvinet bor.
Et godt og tørt sted.
Som ingen andre ved.
Det er lige omkring den her tid, at pindsvineungerne kommer til verden.
Det gør de efter en drægtighed på seks uger, og et kuld består af mellem tre og otte unger, som klarer sig selv efter kun seks uger.
Hvor er hannerne henne?
Under en aftenseance med mit pindsvin, kom jeg til at fundere lidt over, hvor hanpindsvinene mon befinder sig?
I alt det materiale, jeg har kunnet finde om pindsvin, skrives der kun om hunpindsvinet og ungerne.
Det fik mig til at kontakte en lokal fagmand – måske ikke lige præcis i biologi, men i hvert fald noget, der ligner rigtig meget. Nemlig naturvejleder, Peter Appel, der i sin NaturMors i øjeblikket gør en ekstra indsats for at undervise morsingboer og andre om vigtigheden af at passe på naturen og de skabninger, der lever i den.
Peter Appel kan til Her På Øen oplyse, at han- og hunpindsvin så godt som kun har kontakt i parringssæsonen i foråret.
Har man én gang hørt to pindsvin hygge sig under en busk, er man ikke i tvivl, når man genhører de gryntende og snøftende lyde.
Pindsvin, naturligvis både hanner og hunner, er i vinterhi. Det vil sige, de sover i deres velvalgte hi i de kolde måneder.
Om foråret vågner de, og efter en tid er der amoriner i luften.
Peter Appel fortæller til Her På Øen, at han- og hunpindsvin sagtens kan færdes i det samme område hele sommeren, men at de ikke som sådan har nogen særlig kontakt. Det er ikke sådan, at hannen hjælper med yngelpleje, og det er heller ikke sådan, at hannen og hunnen deler vinterhi.
Pindsvin, uanset køn, udvælger hver især om efteråret deres bo, som de sover i om vinteren, og hvor de sover i dagtimerne resten af året, og hvor hunnen så på et tidspunkt opfostrer ungerne.
Boet kan være under en hæk, i et kvashegn eller i en hule, et menneske har bygget under en palle, men uanset hvor, så har han og hun altså hver sin hule.
Og de kan sagtens bevæge sig ret langt omkring efter føde, fortæller Peter Appel.
Og ungerne, de hedder jo helt præcist enten grislinger eller stiklinger, fortæller Peter Appel, og i og med, at pindsvinet er et pattedyr, dier de små hos moderen i den første tid.
- Efter kun fire uger kommer de med moderen ud at søge føde om natten, fortæller den lokale naturvejleder.
Han minder om, at pindsvinet både er et rovdyr og i høj grad for os mennesker et nyttedyr.
- Det rydder op i haven, siger Peter Appel: Det æder alle mulige småkryb, og dræbersnegle tager det også. Hvis en fugleunge falder af reden og dør, er den også føde for pindsvinet.
Pindsvin er pattedyr, rovdyr og nyttedyr. IKKE skadedyr. Pindsvin er totalfredet.
Selvom de fleste af os synes, at pindsvin er nuttede, så skal vi også huske på, at de er rovdyr.
Ikke at de er farlige for mennesker, naturligvis, men de kan nedlægge mange forskellige former for bytte, for at få den føde, de har brug for.
Men farlige er de ikke for mennesket.
Derimod er menneskets opfindelse af eksempelvis robotplæneklippere farligt for pindsvin.
Så det er ikke en opfindelse, den lokale naturvejleder synes specielt godt om.
Han understreger i øvrigt, at vi mennesker aldrig må sætte mælk eller avocado ud til pindsvinene, for ingen af delene kan de tåle.
Her På Øen kan tilføje, at pindsvin er totalfredet i Danmark og har været det siden 1967.
Redaktionen har også researchet sig frem til, at det – udover at være ulovligt at bekæmpe pindsvinets tilstedeværelse i haven – også er ulovligt at opbevare pindsvin i fangenskab, og at flytte eller transportere et pindsvin væk fra haven, hvis haven er dets levested. Det er simpelt hen ulovligt.
Tak til Peter Appel for lokal indsigt i pindsvinenes verden.
Foto: Dorit Glintborg.
