Et læserbrev til Her På Øen fra Keld Kortegaard:
Uffe – svarene kommer her.
Endnu engang tak for din opmærksomhed og din interesse for hvordan vi løser kommunens udfordringer.
Som jeg skrev i mit første svar, er der desværre nogle svar, som jeg ikke kan give dig, fordi dette er politisk bestemt.
Du stiller 3 spørgsmål som jeg selvfølgelig gerne vil svare på. Når svarene har måtte vente lidt, er det fordi vi først skulle have nogle konsekvensbeskrivelser -de kom i går.
- Hvilken lukket dagsordenspunkt drejer det sig om:
Økonomiudvalgsmødet d. 17/6 punkt 180
- Hvordan skal de resterende besparelser og omlægninger findes:
Det drejer sig både om besparelser og omlægninger. Når det drejer sig om budget, skal der findes besparelser der er vedvarende, for ikke at stå i samme situation næste år. Skal der laves udvikling, er det ofte engangsbeløb det drejer sig om, hvor man kan flytte beløb som er bestemt til en bestemt opgave over til en ny opgave.
Her foreslår jeg, at de knap 10 mio. kommunen sparede ved et borgerforslag, om ikke at lave en niveaufri krydsning at Næssundvej, men et lysreguleret krydsning, bruges til at skyde projekt Grøn Energipark Mors i gang.
1,5 mio. som er afsat til flytning af vægten på industrihavnen flyttes til udvikling af outdoorturismen.
Så mangler du svar på ca. 4 mio. som er personrelateret, dem kan jeg desværre ikke give dig.
- Hvilke konsekvenser får det for borgerne:
Her vil du igen komme til at mangle nogle svar. Der er jo både negative og positive konsekvenser. F.eks, når jeg vil afskaffe gratisbusser, har det selvfølgelig den konsekvens, at hvis man ønsker at bruge bussen, skal man betale for transporten. Eller det modsatte, hvis vi laver flere cykelstier, har det den konsekvens, at cyklisterne kan komme sikker frem. Også her er der personrelaterede svar som jeg ikke kan give dig endnu.
Det er rart at høre, at du også kan se mulighederne i et borgermøde mellem bogforlaget og budgetaftalen. Her er der 3 uger, hvor alle kan komme med kommentarer til forslaget. Dem vil der sikkert komme mange af på de sociale medier -jeg mener afgjort at det giver et større effekt med et borgermøde.
På et sådant borgermøde, ville du kunne få svar på alle dine spørgsmål, også dem der er personrelateret.
Sluttelig, en del af min åbenhed ligger i, at vi bruger alle de tre fantastiske medier vi har på Mors når vi kommunikerer.
Keld Kortegaard
Pressefoto.






































