Her På Øen bringer her et læserbrev fra kommunalbestyrelsesmedlem i Morsø Kommune for Socialdemokratiet, Pia Storm:
Når citater bliver brugt til at sige noget andet!
Jeg tror, de fleste ved, at jeg altid har været fortaler for, at vi skal have mere åbenhed i Morsø Kommune. Men åbenhed må aldrig blive et mål i sig selv.
Om det fra Malte Houe er en bevidst strategi eller bare manglende evne til at læse en tekst, skal jeg lade stå hen i det uvisse, men at udlægger Jens Dalgaards udtalelse (til ’Kun Mors’) om åbenhed i budgetprocessen er som en vis mand læser biblen, og kræver vist en præcisering.
Malte udtaler (på Limfjord Update), at han reagerer meget kraftigt på borgmesterens svar om medarbejderne i interviewet bragt på Kun Mors, og siger, at han står helt af, fordi medarbejderne, ifølge ham (Malte), bliver sat i en situation, hvor de skal argumentere for, hvorfor deres egen stilling ikke skal nedlægges.
Det lyder da også alvorligt, hvis det altså var rigtigt.
Sagen er bare, at det er det ikke. Det er nemlig ikke dét, borgmesteren siger.
Borgmesteren starter netop med at argumentere for, hvorfor hele potentialekataloget ikke bør offentliggøres: Mors er en lille kommune, og hvis man offentliggør alle mulige besparelsesscenarier, vil man i nogle tilfælde kunne regne ud, hvem der måske risikerer at miste sit job.
Borgmesteren siger ikke, at medarbejderen har ansvaret for at redde sin egen stilling, eller skal tage ansvar for vores politiske beslutninger. Der er her en væsentlig forskel.
Borgmesteren bliver derimod spurgt, om medarbejdere, der efter budgetforhandlingerne kan genkende sig selv i et konkret spareforslag, får mulighed for at kæmpe lidt for deres job. Hans svar til det er: ”Ja eller komme med gode argumenter for, hvorfor det ikke skal være sådan.”
Borgmesteren siger samtidigt, at han ønsker mere åbenhed. Men han ønsker ikke en åbenhed, hvor vi offentliggør enhver tænkelig besparelse og dermed potentielt udpeger enkelte medarbejdere, som måske aldrig kommer i nærheden af at miste deres job.
Han siger, derimod, at den nye proces giver mulighed for, at der kan komme nye argumenter på bordet, inden beslutningen er endeligt.
Det er faktisk hele pointen med den nye budgetmodel.
Og det bliver endnu tydeligere, hvis man læser borgmesterens svar i den sammenhæng, det bliver givet i. Og når et konkret forslag så faktisk bliver lagt frem, er situationen en anden. Så er det ikke længere et hemmeligt muligt scenarie fra et potentialekatalog. Så er det et politisk forslag, som stadig kan ændres.
Det er netop her, medarbejdere, borgere, foreninger og andre berørte får mulighed for at komme med oplysninger og argumenter, som vi politikere måske ikke har haft med i vores første overvejelser.
Det synes jeg er både menneskeligt og positivt.
For hvis en medarbejdergruppe kan dokumentere, at en besparelse vil få helt andre konsekvenser end forventet, så bør vi politikere lytte?
Hvis en leder kan pege på en alternativ løsning, der giver samme økonomiske effekt med færre konsekvenser, hvorfor skulle den ikke indgå i forhandlingerne?
Og hvis borgerne kan påvise, at en besparelse rammer på en helt anden måde, end vi politikere havde forestillet os, hvorfor skulle man så ikke tage det med i den videre politiske vurdering?
Det er ikke at bede medarbejderne om at redde deres egne jobs. Det er at give dem mulighed for at bidrage med den viden, de har.
Der er en verden til forskel.
Jeg synes derfor, det er en stærk fordrejning at tage borgmesterens formulering om ’gode argumenter’ og få det til at lyde, som om medarbejderne nu selv får ansvaret for at forhindre deres egen afskedigelse. – Det er ikke det, han siger.
Mere åbenhed – men med omtanke
Tværtimod er Borgmesterens hovedpointe, at hvis hele potentialekataloget blev lagt frem, kunne man i en lille kommune allerede på forhånd komme til at udpege konkrete mennesker. Derfor lægges det politiske forslag frem – og derefter åbnes der for argumenter, høringssvar og en ny forhandling.
Det er efter min mening en langt mere ansvarlig måde at håndtere en vanskelig situation på.
Medarbejderne skal ikke bære ansvaret for politikernes beslutninger. Men de skal have mulighed for at blive hørt. Og vi politikere skal have modet til at lytte.
Det er præcis det, Jens Dahlgaard, vores borgmester siger. Og det er også præcis det, den nye proces giver mulighed for.
Pressefoto.
