Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Limfjordsteatrets leder, Gitta Malling, blev i går fejret på behørig vis, da hun kunne fejre sit 25-års jubilæum på det lokale egnsteater.

Limfjordsteatret fortæller selv på sin Facebookside, at det var en rørt Gitta Malling, der modtog fejring og hyldest.

 

18 helt nyoptagede talentelever på den to-årige uddannelse i skuespilteknik spredte store smil hos det inviterede publikum.

UngKunstThy-ensemblet imponerede med dukkeføring og timing.

Den spanske duo med superviolinist Jacobo Christensen og pianist Carlos Appleániz leverede stor musik.

Teitur, der havde taget turen fra Færøerne, sang sig lige i hjerterne med ‘Home’ og ‘We still drink the same water’.

Gittas wingman og administrative leder, Tore Müller, havde sammensat programmet og trak den røde tråd gennem indslag og talerne.

 

Her På Øen ønsker tillykke til Gitta Malling med de første 25 år.

Foto: Lars Horn, Baghuset.