Af Dorit N. Glintborg
Et rådyr slap med skrækken, da det i går søndag løb over vejen på Skræppedalsvej ved Højriis.
Kørende kom en ung bilist fra Roslev, som forsøgte at undvige rådyret.
Det lykkedes den unge mand, som til gengæld fik en del skader på bilen, som endte i siden af vejen.
Selv kom den 18-årige bilist ikke noget til.
Uheldet skete klokken 15.13 i går – akkurat, som vi mennesker havde stillet tiden en time tilbage til vintertid/normaltid.






































