Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

På søndag den 20. september er der Åbent Landbrug rundt om i landet.

Her på øen slår Annette Toft og Søren Dalgaard døren op til deres bedrift i Sejerslev.

På Nørgaard vil gæsterne kunne opleve malkekøer, kalve – og malkerobotter, oplyser Fjordland på sin hjemmeside.

Derudover er der en flot besætning af varmblodsheste på Nørgaard.

På dagen vil der være smagsprøver på mejeriprodukter fra  Arla, og så kan de fremmødte også få demonstreret, hvad en klovbeskærer egentlig laver.

Nørgaard ligger på Kongevejen 46.

 

Foto: Fjordland.