Af Dorit N. Glintborg
- Det er vel bare et spørgsmål om at leve længe nok.
Sådan lyder den beskedne og lune kommentar fra Aksel Boel, da Her På Øen ringer for at ønske tillykke med 50-års-nålen fra Nykøbing Mors Y’s Mens Club.
Beviset for 50 års medlemskab af det lokale Y’s Mens Klub blev tildelt Aksel Boel forleden.
Y’s Men’s er en verdensomspændende bevægelse med rødder i USA i 1922.
Aksel Boel fortæller til Her På Øen om hans grunde til i sin tid at blive en del af bevægelsen:
- Jeg har haft min opvækst i KFUM & K og FDF. Her var der altid gode voksne, som tog sig godt af én.
Sagen er nemlig den, at Y’s Mens er gamle/tidligere spejdere i FDF, der som voksne gerne vil give noget tilbage til FDF.
Det gør Y’s Mens medlemmerne så blandt andet ved økonomisk støtte.
Pengene hertil fås ind fra eksempelvis genbrugsbutikker.
Her på øen har Y’s Mens en genbrugsbutik på Bakkedalsevj i Nykøbing, og Aksel Boel fortæller, at der i år også vil blive solgt en julekalender.
Den tidligere stationsleder på Nykøbing Politistation har igennem årene været både præsident, sekretær og kasserer i Y’s Mens, mens han i dag er ”menigt” medlem.
Foto: Henning Sørensen, der også er medlem af Y’s Mens Nykøbing Mors.