Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Han kom ud at tjene som kun 11-årig, for familien var rig på børn, men knap så rig på penge.

Sønnen fra det flittige arbejderhjem lærte tidligt, at der skal arbejdes, før der ses resultater.

Aksel Boel startede i politiet i sommeren 1962, og i årene fra 1982 til 1998 var han leder af politistationen i Nykøbing.

I disse år var han politiets kontaktperson til pressen, og derfor har mange både hørt hans navn nævnt og set hans navn skrevet i de lokale medier dengang, ligesom hans stemme også har lydt i den dengang lokale æter.

Det er 23 år siden, vi skrev 1998, så hvad er der blevet af Aksel Boel, og hvad har han foretaget sig i mellemtiden?

Det har Her På Øen sat sig for at finde ud af til dette afsnit af ”Hvor blev de af…?” Portrættet herunder er nyt.

 

Barndommen var heldigvis kun fattig på penge 

Aksel Boel er født i Bøvlingbjerg på vestkysten, og er vokset op i det, han beskriver som et rigtigt arbejderhjem.

Et billede af barndomshjemmet ses herunder. Der var tre lejligheder i huset.

Faderen var arbejdsmand. Nærmere bestemt dræningsmester.

  • Det lyder måske sært i dag, men de lagde dræn ned med håndkraft, og det gjorde han indtil han blev pensioneret, fortæller Aksel Boel til Her På Øen, og fortsætter:
  • Det var nogle lange dage. Min far cyklede frem og tilbage fra arbejde hver dag, der var lang vej, og arbejdet med at grave dræn var hårdt.

Aksel Boel fortæller, at han kommer fra et lille fattigt arbejderhjem med otte børn. På billedet her ses den lille Aksel fra en af de første gange, han blev fotograferet.

  • Heldigvis var det kun på penge, vi var fattige, fastslår den tidligere leder af politistationen i Nykøbing.

Den kun 11årige Aksel kom ud at tjene for at bistå til familiens underhold.

I dag synes han også selv, det var tidligt, men som han også erkender, var det nødvendigt, for der var brug for pengene.

Arbejdet foregik på et lille husmandsbrug.

Familien Boel havde ifølge Aksel Boel ingen kendskab til landbrug, men den 11årige dreng lærte med tiden.

Lønnen var 300 kroner for seks måneder.

Aksel Boel mindes, hvor stort det føltes at få de tre hundredkronesedler i hånden første gang.

Som den midterste i søskendeflokken boede og sov han også på husmandsbruget, hvor han tjente, men om formiddagen gik han i skole.

  • Dengang gik vi skole seks dage om ugen i vinterhalvåret, og tre dage i ugen om sommeren – og kun om formiddagen.

Aksel Boel tvivler på, at nutidens samfund ville sende 11årige børn ud at tjene til føden.

  • Børn i dag er pakket så meget ind i vat, at det ville være umuligt. Jeg skal da også indrømme, at det var svært dengang, og at jeg har grædt mine modige tårer, men sådan var det. Vi bidrog alle med noget til hjemmet, siger han.

Blev gift for at få en lejlighed 

I sommeren 1962 gjorde Aksel Boel så sin entré hos ordensmagten, og uddannelsen foregik i København.

  • Dengang kunne man kun få en lejlighed i København, hvis man var gift. Så jeg siger altid, at jeg giftede mig med min kone for at få en lejlighed i København, smiler Aksel Boel ved mindet.

Meget tyder dog på, at det ikke kun var praktiske årsager, der fik den unge Aksel Boel til at fri, for han er stadig gift med den samme kvinde i dag, 59 år efter.

Ægteparret Boel boede i hovedstaden i seks år, hvorunder Aksel Boel prøvede at arbejde på indre Nørrebro, i forskellige specialafdelinger, lidt civil og tre måneder som udstationeret på Bornholm. Derindimellem skolegangen på politiskolen.

På fotografiet herover er Aksel Boel, iført den flotte politiuniform,  hjemme til sin lillebrors konfirmation i 1959.

Kurs mod Mors 

Efter endt uddannelse fik Aksel Boel stilling i Nørre Sundby. Politikredsen blev dog nedlagt, og Aksel Boel kom til Skive, hvor han var i tre år.

Derefter rykkede han til Thisted, hvor han var vagthavende i ni år, og endelig, i 1982, førte tilværelsen ham så til Nykøbing som stationsleder.

  • Jeg havde været ovre og afløse et par gange, når stationslederen havde ferie, og jeg syntes godt om stedet, og var rigtig glad for at være der.

Gruppebilledet forestiller hele bemandingen på Nykøbing Politistation i 1998. Tæller man efter, vil man nå op på 18 mand m/k.

Til sammenligning er der i dag kun en enkelt mand udstationeret på stationen i Nykøbing.

  • Det er helt anderledes end det var. Vi var alle sammen bosat på Mors, og var en del af lokalsamfundet, tilføjer Aksel Boel.

 

I forbindelse med jobskiftet fra Thisted til Nykøbing valgte familien at skifte bopæl.

  • Vi havde fire børn på det tidspunkt, og det var måske nok hårdt for dem at skifte skole, men for mig er det uholdbart at bo det ene sted, og arbejde det andet, fastslår den tidligere stationsleder overfor Her På Øen.

Et halvt års tid efter, at han fik stillingen i Nykøbing, flyttede han derfor med familien til Mors.

Dejlige år ved politiet 

Aksel Boel fortæller, at han har nydt arbejdet ved politiet.

Han har ikke mindst nydt den menneskelige kontakt, og han har altid været glad for at komme på kurser og opdatere sin viden.

I 1998 fyldte han 60 år, og valgte at stoppe hos politiet.

Det førnævnte billede er taget ved den reception, Aksel Boels kolleger havde stablet på benene på sidste arbejdsdag i 1998.

Billeder er lige her: og Her På Øen har fået kopien af Jørgen Jensen, politikommissær ved Midt og Vestjyllands Politi i 2021

Som 60årig udfordrede Aksel Boel sig selv ved at kaste sig ud i noget helt andet rent jobmæssigt. Han blev sekretær hos provst, Henning Toft Bro, hvor han arbejdede 15 timer om ugen i syv år, indtil han fyldte 67.

  • Det var nogle gode år, fastslår Aksel Boel, der som 67årig blev fuldtidspensionist.

 

Og hvad laver en fuldtidspensionist så, når denne hedder Aksel Boel?

Siden 1970’erne har han været medlem af Y’s Mens, hvor han stadig har poster.

Han har i mange år siddet i både menighedsrådet og provstiudvalget.

Senere i år, når der bliver valg til provstiudvalget, genopstiller han dog ikke.

 

Bierne er så flittige, så små, de end er 

En ting, han ikke stopper med, er derimod fornøjelsen ved nogle meget flittige små bekendte, han har i haven.

Nemlig bier.

  • Jeg har været biavler i mange år. Slet ikke i det store format, for vi har kun fem bistader, så det er kun på hobbyplan, fortæller Aksel Boel til Her På Øen.

Han er meget fascineret af de små dyr.

  • De er så flittige, understreger han.

Bierne producerer troligt honning til familien Boel, og i dag nyder Aksel Boel at dele glæden ved biavl med sin søn.

Et sommerhus er der også at nyde, og holde i stand, og så er der familien – hustru, børn og børnebørn.

Aksel Boel lyder til at være meget godt tilpas med sin tilværelse.

Både når han kigger tilbage, og når han ser på den, som den er i dag.

En af Aksel Boels bistader.