Her På Øen har modtaget nedenstående læserbrev fra Michael Hedegaard, Nykøbing.
Han skriver:
Svar til Jesper Balle Kristensens læserbrev den 5. august 2022
Jesper spørger i indledningen af sit læserbrev om der var mere natur på Ørodde frem til 2018, hvor boldbanerne blev taget ud af aktiv brug af boldklubben.
Nej, det var der ikke. Men der er heller ikke blevet mindre natur efter 2018. Måske snarere tværtimod, da banerne nu mere fremstår som ””Vild med vilje” og f.eks. rådyrene trives der.
I begyndelsen fortsatte områdets unge også med at spille bold på banerne, men da kommunen på et tidspunkt stoppede med at slå græsset, som med tiden blev knælangt, så satte det en naturlig stopper for boldspillet.
Jesper bruger som argument for at inddrage dele af Ørodde til boliger og industri (som den nye lokalplan også åbner op for), at området ikke længere bruges til boldspil. Nej, det er klart når kommunen vælger at græsset skal være knælangt, så banerne ikke længere egner sig som boldbane for områdets unge og ældre.
Han skriver, at ”det er bare en boldbane” og at den hverken er natur eller rekreativ. Jovist, det er/var en boldbane. Men en boldbane er da i hvert fald mere natur end både boliger og campingplads. Og en boldbane er da også rekreativ, ellers har Jesper da ikke forstået hvad ordet betyder.
Og selvom boldbanerne ikke længere kan bruges som boldbaner på grund af manglende pasning, så tjener området stadig som rekreativt område, blot på andre måder. Og den seneste tid har budt på mange forslag til hvordan man kan udvikle det som rekreativt område.
Det er en mulighed man ødelægger for altid, hvis man vælger at flytte campingpladsen over på det gamle stadion, for så at bygge boliger på den nuværende campingplads. Det er en plan der vil reducere de rekreative områder, og derved vil man gøre hele bydelen mindre attraktiv at bo i.
Jovist kan man score kassen på at sælge nogen attraktive byggegrunde, men prisen bliver at man gør resten af bydelen mindre attraktiv, da man mindsker de rekreative muligheder i området.
I stedet for at fjerne natur og rekreative områder, så burde man tænke visionært og udvikle det til gav for byens borgere og turister. Andre byer drømmer om at have sådan et grønt område nær byens centrum. Men på Mors ser Venstre det blot som en mulighed for en engangsindtægt ved at sælge kommunens arvesølv – til skade for byens fremtidige attraktivitet.
Meiner Nørgård udtalte på et tidspunkt, at man ikke havde planer om at flytte campingpladsen hen på det gamle stadion før den nuværende campingplads engang ikke længere er der. Det kan man jo så sige, at kommunen prøver at fremskynde, da kommunen mig bekendt kun ønsker at lave etårige forpagtningsaftaler. Det tilskynder ikke just en forpagter til at investere i campingpladsen, når han ikke ved om han også har forpagtningen året efter. Det er elendige vilkår at give en forpagter.
Jesper spørger også ”hvor er de kritiske spørgsmål til modstanderne”?
Jeg tror at svaret skal findes i, at der ikke er ret mange der kan se logikken i Jespers og hans meningsfælles argumenter. Jesper skriver ”der er ikke tale om at fjerne natur”. Hvordan kan det at fjerne skov og boldbaner og erstatte det med boliger og industri ikke være at fjerne natur? Det skriger jo til himlen!
Toldbygningen
Jesper skriver at debatten er kommet til at handle om hvorvidt at kommunalbestyrelsen ønsker at fjerne bygningen. Jeg ved ikke i hvilket kredse Jesper færdes, men det er i hvert fald ikke det debatten drejer sig om der hvor jeg følger debatten.
Debatten drejer sig om hvorvidt kommunen skal sælge bygningen, så en privat virksomhed egenrådigt kan bestemme over hvad den i fremtiden skal bruges til.
Jesper og Hans Ejner vil tilsyneladende gerne have ”liv” på havnen. Med 30.000 årlige besøgende synes jeg jo også, at turistkontoret må bidrage med ”liv” på havnen. Men man må jo så underforstået forstå, at det er en anden slags ”liv” de gerne vil have på havnen. Det skal jo åbenbart ikke være turister der gerne vil høre om mulighederne på øen.
Jeg mangler stadig at høre, hvilken slags ”liv” det er Jesper og Hans Ejner mener der tjener byen bedre end det ”liv” som turistkontoret giver.
Jespers eneste ikke-argument er, at turisterne nok skal kunne finde turistkontoret hvis det kommer til at ligge et nyt sted, som måske bliver i gågaden. Men det er som om at de begge nægter at forholde sig til de modargumenter der er imod salget og flytningen af turistkontoret.
Havnen ligger unægteligt meget centralt i Nykøbing og alle indfaldsvejene til byen fører direkte til havnen, hvor der desuden er gode parkeringsmuligheder liiige ved siden af turistkontoret. Turistkontoret har med andre ord en helt unik placering i den gamle toldbygning. Turistkontorets cykeludlejning mv. kan også kun tænkes bliver mere besværligt et andet sted.
Kommunalbestyrelsen har tilsyneladende heller ikke taget turistkontoret med på råd, da de jo har udtrykt utilfredshed med tvangsflytningen.
Man har også valgt at sætte bygningen til salg med kort varsel, endda hen over en sommerferie for at gøre det endnu mere håbløst for uforberedte mulige køber at stable et bud på benene.
Det giver et indtryk af, at man allerede har modtaget et hemmeligt bud på bygningen, og nu skal der laves en lynproces der kan sikre den hemmelige byder købet af bygningen. Rygterne vil vide at Steenbergs står bag dette hemmelige bud.
Hans Ejner sagde arrogant, at folket blot skulle vente og se, og at salget ville være godt for byen. Hvorfor så dette hastværk?
Der er også det problematiske ved udsagnet, at hvis han tager fejl, så er det ikke muligt at rette op på fejlen. Når bygningen er solgt, så er den solgt. Og så er der ingen fortrydelsesret.
I øjeblikket ejer kommunen en unik placeret bygning på havnen. Hvis man sælger den, så er det noget man giver slip på for evigt. Hvis man ikke vil købe den meget dyrt tilbage.
Hvis Jesper er så forhippet på at turistkontoret ikke længere må bo på havnen, så kunne han nøjes med at opsige deres lejeaftale og udleje bygningen til nogen andre, og derved får en anden slags ”liv” på havnen.
Med et salg af bygningen giver kommunen slip på muligheden for en unik placering på havnen og for at have indflydelse på hvad der skal være af liv på havnen. Efter et salg vil det være private kommercielle kræfter der tager over og bestemmer udviklingen.
Men endnu engang ønsker Venstre at sælge ud af kommunens arvesølv. Endda uden nogen egentlige argumenter og med et hastværk der giver indtryk af noget fordækt.
Michael Hedegaard, borger i Nykøbing.
Foto: To Her På Øen-fotos sammensat.
