Jens Peter Zacho stiller op til kommunalvalget til november for Det Konservative Folkeparti. Jens Peter Zacho har gennem mange år haft et stærkt engagement i idrætspolitik – både lokalt og på landsplan – senest i et specialforbund. I 2025 har han valgt at stoppe dette arbejde for at fokusere mere lokalt.

Han bruger i dag en del af sin fritid i Morsø Golfklub, hvor han både er aktiv spiller og engageret i klubbens seniorudvalg, der skaber aktiviteter for de ældre medlemmer.

Nu ønsker kandidaten at bruge sin erfaring og sit engagement på nye områder til gavn for hele Morsø Kommune. Som kandidat brænder han særligt for:

  • Ældreområdet: Hvordan kan vi forbedre forholdene og skabe bedre livskvalitet for vores ældre medborgere?
  • Lokalsamfundene: Hvordan udvikler vi nærområderne i samarbejde med borgerne?
  • Infrastruktur: Kan vi skabe bedre forbindelser og løsninger – både fysisk og digitalt?
  • Erhvervsliv: Hvad kan Morsø Kommune gøre for at styrke virksomhedernes rammevilkår og gøre det mere attraktivt at drive virksomhed her?

“Jeg stiller op, fordi jeg tror på, at vi sammen kan udvikle Morsø i en retning, hvor vi tager hånd om hinanden og samtidig skaber muligheder for vækst og trivsel – både for mennesker og virksomheder,” siger Jens Peter Zacho i en pressemeddelelse til Her På Øen fra De Konservative på Mors.

Privatfoto.