Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Nykøbing Mors Y’s Mens Clubs genbrug åbner i nye lokaler. Genbrugsbutikken åbner fredag 14. januar på Bakkegårdsvej 5 i Nykøbing.

 

  • Vi får lidt mindre plads, men det ændrer ikke vores udvalg af varer, forsikrer Kurt Dam Jensen overfor Her På Øen.

Overskuddet af salg fra Nykøbing Mors Y’s Mens Clubs genbrugsbutik går primært til lokale formål indenfor børne- og unge arbejde. Blandt andet nyder KFUM og FDF godt af tilskud i deres spejder- og børnegrupper.

Desuden er den lokale Y’s Mens en del af Y’s Mens Danmark, når der afholdes indsamlinger til projekter i såvel indland som udland.

Åbningen i de nye lokaler markeres med kaffe og kage til kunderne på dagen.

Arkivfoto: Dorit Glintborg.