Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Det er skolernes vinterferie i denne uge, og på Morsø Folkebibliotek er der i børnebiblioteket hele ugen masser af aktiviteter for børn.

Alle ugens dage kan der laves perleplader og leges skattejagt, og materialerne til perlepladelavning er til stede.

Onsdag er det maledag på børnebiblioteket. Igen er materialerne til fri afbenyttelse, og der kan males på glas eller sten.

Torsdag vil der være indendørs skovtur med højtlæsning og varm kakao, mens der fredag er cirkusforestilling og cirkusskole.

Arkivfoto fra Morsø Folkebibliotek: Her På Øen.