Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Vinduespudser med eget vand pudser på Mors

 

Når Morten Jakobsen har været der, skinner vinduerne rene i solen.

Morten Aakjær Jakobsen har nemlig i 12 år haft vinduespudserfirmaet MJ Service, og hvor han i 2010 startede med kun at være sig selv, er der i dag 10 mand i firmaet.

Egentlig er MJ Service hjemmehørende i Skive, men indehaveren har en stor tilknytning til Mors.

  • Jeg er opvokset lidt udenfor Harre, og kom i min læretid hos en tømrer i Roslev meget i Nykøbing. I læretiden kom jeg derfor til at kende Mors ret godt, fortæller Morten Jakobsen til Her På Øen.

Det lokalkendskab bruger han i sit eget firma i dag, hvor de to ansatte, som pudser folks vinduer på Mors, har hjemadresse i henholdsvis Nykøbing og Glyngøre.

Hemmelighederne bag en vellykket vinduespudsning er mange, men en ingrediens er vandet, som MJ Service faktisk har specialiseret sig i.

I dag er det meget almindeligt for en vinduespudser at benytte destilleret vand, men da Morten Jakobsen startede som selvstændig i 2010, var han praktisk taget ingen andre, der brugte kalkfri vand.

Det er nemlig, hvad destilleret vand er, og Morten Jakobsen nøjes ikke med at anvende vandet. Han fremstiller det også.

  • MJ Service har eget anlæg til produktion af destilleret vand, og udover, at vi selvfølgelig selv bruger vandet, sælger vi også til flere firmaer, fortæller Morten Jakobsen.

Han kan fortælle, at den kalkfri vand er bedre til også at få vasket vinduesrammerne pænt, og at vinduespudsning med destilleret vand giver blankere ruder – ovenikøbet i længere tid.

MJ Service har mange aftaler om fast vinduespudsning hver fjerde eller ottende uge.

På den måde kan ruterne tilrettelægges, hvilket ikke er uvæsentligt i tider med høje benzinpriser.

Derudover kan MJ Service på den måde også holde prisen for kunderne i et overkommeligt leje.

Fotos fra MJ Service til Her På Øen.