Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Regnen siler det meste af tiden. Engang imellem holder den pause, og i stedet kommer en hurtig haglbyge. Den silende regn og haglbygerne afløses ofte af en hidsig gang styrtregn.

Alt i alt får vi rigtig meget vand fra oven.

Rundt omkring på markerne på Mors står der også mange steder vand. Det samme gælder på terrasser og markveje, skovstier og i huller i vejen.

Når solen kigger frem, kan det godt se vældig flot ud med al den vand alle vegne. Som på billedet her, hvor vandet i hjulsporene på marken skinner af solens stråler.

Her På Øen ønsker god tirsdag.