Af Dorit N. Glintborg
dorit@herpaaoeen.dk
Socialdemokratiet Mors er stolte over at kunne præsentere Vagn Kidmose som kandidat for Socialdemokratiet på Mors ved efterårets kommunalvalg.
Vagn Kidmose har tidligere været valgt til kommunalbestyrelsen, og han har nu en stor lyst til et politisk comeback. Han bidrager med en masse erfaring – både fra arbejdslivet og den politiske verden.
Mange vil i årenes løb have stiftet bekendtskab med Vagn Kidmose på kontoret i SID på Havnen i Nykøbing, og senere 3F samme sted.
Vagn Kidmose vil arbejde for påkrævede forbedringer for ældre, børn og ikke mindst indenfor erhvervs – og beskæftigelsesområdet.
- Hvis vi vil have forbedringer, skal der nødvendigvis flere penge i kassen, så er vi nødt til at styrke erhvervs – og beskæftigelsesområdet og derved tiltrække nye virksomheder, siger kandidaten i en pressemeddelelse til Her På Øen.
Pressefoto.