Af Dorit Glintborg
Jakob Ellemann Jensen deltager ikke i det planlagte debatmøde i Det Ottekantede Forsamlingshus den 1. marts.
I går meldte Venstres formand selv ud, at han er nødt til at sygemelde sig på ubestemt tid for at passe på sig selv.
- Jeg er blevet ringet op af sekretæren i forsvarsministeriet, som oplyste, at Jakob Ellemann på grund af de faktiske forhold ikke kan deltage, fortæller formand for Venstre Mors, Poul Østergaard til Her På Øen.
Han tilføjer, at der arbejdes intensivt med at lave aftale med en anden folketingspolitiker fra Venstre.
Venstre Mors ønsker Venstres formand, Jakob Ellemann god bedring, og tilføjer:
- Presset har været for stort. Parametrene for mange. Og uanset i hvilken position ethvert individ måtte sidde i, så har vi alle kun 24 timer i døgnet. Gerne 16 i realiteten. Nu må tiden være inde til ro og fordybelse. Tid til at kigge indad. Det skal vi respektere. Når folk trækker stikket, er det for at trække stikket
Pressefoto af Poul Østergaard.