Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Erslev Forsamlingshus dannede i går aftes ramme om et vælgermøde, arrangeret af Midtmors Venstre og beboerforeningen.

Forsamlingshuset var fyldt, og det glæder den lokale Venstremand, Peter Therkildsen.

  • Vi fik drøftet mange af de udfordringer og opgaver, der venter de politikere, der bliver valgt den 16. november, fortæller Peter Therkildsen til Her På Øen.

 

Der var på vælgermødet mange spørgsmål fra tilhørerne, og da det foregik i Erslev, omhandlede mange af spørgsmålene det hele nære lokalsamfund.

Der blev talt om den kommende lokalplan.

Der var debat om en udvidelse af Erslev og Øster Jølby, så byerne mere naturligt går hinanden i møde.

En tiltrængt cykelsti var også blandt emnerne, ligesom en hastighedsdæmpning mellem Erslev og Øster Jølby var på programmet.

Det samme var vådområder og grøn omstilling.

 

 

Næsten alle partier støttede op om behovet for en hurtig indsats, og den lokale kandidat Peter Therkildsen, Venstre, lagde ud med at ridse tingene op, men nævnte også mange af de fremskridt, som er opnået de seneste år.

  • Vi skal videre, og mulighederne for at udnytte de energikilder som ligger lige for, bør udnyttes, sagde Peter Therkildsen, der tilføjede at selvom Morsø Kommune er presset på økonomien, er der dog stadig gode forhold for børn og ældre, og der er lav arbejdsløshed i kommunen.

 

En borger efterlyste, at der gøres mere for dem, der er i den aktive arbejdsalder.

Skovrejsning blev også nævnt flere gange. Her tegner der sig muligheder ved Præstbro og på Skarregaard, men også andre lokaliteter er i tankerne. Måske omkring vandindvindingsområder.

 

Kommunen har planer om at udvide i Industriområdet, og der er flere byggegrunde på vej i både Erslev og Ø. Jølby.

 

Alle opstillede partier var inviteret, og som Peter Therkildsen sluttede aftenen med at sige:

  • Nu kæmper vi i valgkampen mod hinanden og for os selv, men efter den 16. november kæmper vi sammen om udviklingen af Mors.

Privatfoto: Peter Therkildsen.