Af Dorit Glintborg
Her På Øen
En eller flere gerningsmænd til tyveri fra byggepladser i Nykøbing har åbenbart blandt andet en forkærlighed for at tingene hænger lige på væggen.
I hvert fald er der fra byggepladser stjålet blandt andet vaterpas. Det gælder på Kærvej og på Vagtelvej i Nykøbing.
Ud over et antal vaterpas har tyven også stjålet røreskeer.
Der er brudt værktøjskasser op for at stjæle værktøjet fra byggepladserne, og det er en lokal murermester, tyveriet er gået ud over.








































