Af Dorit Glintborg

Den uhyggelige lyd af varslingssirener har netop lydt over Nykøbing.

Det var den årlige test af, at sirenerne virker, som de skal.

Den årlige test foregår mellem kl. 12.00 og 12.15.

Myndighederne bruger varslingssirenerne til at advare om større ulykker eller katastrofer. Derfor er det vigtigt at teste sirenerne, både for at identificere eventuelle fejl og for at minde borgerne om, hvad de skal gøre ved en reel varsling.

 

I år er konteksten for sirenetesten præget af krigen i Ukraine, og det er derfor ekstra vigtigt at formidle budskabet om, at afprøvningen af sirenerne 4. maj blot er en test. Det gælder for befolkningen generelt og i særlig grad for ukrainere i Danmark, oplyser Beredskabsstyrelsen på sin hjemmeside.

Foto: Beredskabsstyrelsen.