Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Omkring 25 hændelser med væltede træer fik politiet ind på rapporten lørdag.

Politikommissær Jørgen Jensen kommenterer ikke nærmere om de enkelte episoder, ud over det tilfælde på Næssundvej ved Rakkeby, hvor en bil blev ramt af et væltende træ.

Det skete lørdag aften kl. 20.14.

De to 20-årige personer i bilen, en mand og en kvinde, begge fra Mors, blev klemt fast i bilen, men kom heldigvis ikke noget alvorligt til.

Politiet frarådede al unødvendig udkørsel og færden udendørs i det hele taget, mens stormen rasede.

Hvorvidt denne opfordring blev fulgt, har politiet ikke nemt ved at bedømme.

Modelfoto: Her På Øen.