Af Dorit Glintborg
Er man mellem 18 og 25 år, og vil man gerne være lidt sundere, så starter Sundhedscenter Limfjorden 17. august et 12 ugers forløb i lokaler hos Midtmors Sport.
Der er kun plads til 10 på holdet, og adgangskravet er et bmi på over 30.
I forløbet vil deltagerne få både træning og personlig vejledning.
Der vil være information om nem og lækker, men sund mad, og deltagerne kan indbyrdes udveksle erfaringer.
Sundhedscenter Limfjorden fortæller i en video på Morsø Kommunes hjemmeside, at der vil være fysisk træning to gange om ugen, og at vejledningen foregår med hele holdet samlet.
Hver gang vil et nyt emne være i fokus, så man på holdet kommer hele vejen rundt dét om at opnå et vægttab.
BMI står for body mass index, og er en måde at udregne, hvorvidt man er over- eller undervægtig.
Man dividerer ens vægt i kilo med ens højde gange to.
Tallet, der kommer frem, viser så ens BMI.
Ifølge Sundhedsstyrelsens hjemmeside er rammerne som følger:
- normalområdet (18,5-24,9)
- er overvægtig (mellem 25 og 30) eller
- fed (over 30 i kropsmasseindekset).
BMI-indekset tager dog ikke højde for forholdet mellem fedt og muskler, og da muskler vejer mere end fedt, kan høj vægt også skyldes muskelmasse, ligesom en stærk knoglestruktur også spiller ind.
Illustration fra Pixabay







































