Af Dorit Glintborg
Her På Øen
Politiet sigtede lørdag en 27-årig mand fra Mors for loven om euforiserende stoffer, efter at den bil, han var passager i, blev standset på Langebæksgade i Nykøbing kl. 17.18.
Bilens fører var en 26-årig mand fra Dronninglund, og han kørte under påvirkning af euforiserende stoffer.
Politiet ransagede herefter passagerens lejlighed i Nykøbing, og konfiskerede 27 gram hash, forskellige piller, 10 gram kokain, en gram amfetamin og fire gram skunk.
Derudover 133 pakker cigaretter i mærket Prince, og 5200 kroner i kontanter.
Såvel den 27-årige lokale mand som den 26-årige fra Dronninglund er sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer og for salg af disse.