Af Dorit Glintborg
Told og Skat blev tilkaldt, da politiet i forbindelse med et tip i torsdags ransagede adressen hos en 61-årig mand på Mors.
Ved ransagningen blev der fundet 350.000 cigaretter, og en mængde øl og sodavand.
Politikommissær Jørgen Jensen oplyser til Her På Øen, at der var tale om varer, der er kørt udenom tolden.
Told og Skat arbejder videre med sagen med henblik på at finde frem til bødens størrelse.
I visse tilfælde kan der også blive tale om fængselsstraf for at føre varer ulovligt ind i landet uden at betale told, moms og afgifter, oplyser Jørgen Jensen.
Pressefoto: Rigspolitiet.