Af Dorit Glintborg
Der er totalt udsolgt til børnefesten i Bankohallen i Nykøbing, der finder sted lørdag.
Der er solgt 108 børnebilletter, og billetter til 140 voksne.
Fra DUI Leg og Virke Nykøbing, som holder festen, fortæller formand Poul Olsen til Her På Øen, at der lørdag skal danses om juletræ og leges sanglege.
Akkurat som mange tidligere medvirkende ved de populære børnefester vil huske det.
Det bliver den dygtige lokale musiker Gerhard Mark, der slår takten an til stoledans ballondans, Bro Bro Brille, og mange andre sanglege.
DUI Leg og Virke er taknemmelig for Vognmand Filtenborgs sponsorering af alle børnebilletter, så der er fri deltagelse og udlevering af både godteposer og sodavand.
De medfølgende voksne kan købe kaffe og brød.
Til at hjælpe ved børnelegene deltager to julemænd fra DUI Leg og Virke.
Arkivfoto fra en tidligere børnefest i Bankohallen: Dorit Glintborg.