Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Politiet har sikret sig DNA-spor efter et tyveri i Øster Assels.

Her blev der i tidsrummet mellem tirsdag klokken 16.00 til onsdag lige over midnat begået tyveri fra et garage-udhus på Asselsvej.

Politikommissær René Holm Carlsen fortæller til Her På Øen, at der er stjålet et sæt dæk med alufælge, en Euro firetaksscooter med ukendt registreringsnummer, 40 liter benzin i sorte dunke, to nye sorte styrthjelme og forskelligt værktøj i mærkerne Makitta og Dewalt.

Derudover også en Jonsered buskrydder.

Når DNA-sporene er kørt igennem politiets register vil det vise sig, om gerningsmanden i forvejen er i politiets system.

Pressefoto: Rigspolitiet.