Af Dorit N. Glintborg
Der blev stjålet en større mængde værktøj, da der i weekenden var indbrud i et udhus på Skræppedalsvej ved Sallingsund.
Politikommissær Henrik Jensen oplyser til Her På Øen, at tyveriet fra den uaflåste bygning er sket mellem fredag aften og lørdag morgen.
Det stjålne er en kreaturklipper, en vinkelsliber, en motorsav, en håndrundsav, en værktøjskasse med værktøj og nogle dunke med benzin.
Pressefoto: Rigspolitiet.





































