Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Politiet har fået anmeldt tre tilfælde af dieseltyveri på Mors, alle sket i den forgangne weekend.

Frederik Sundtoft, Midt og Vestjyllands Politi oplyser til Her På Øen, at der er tale om to byggepladser på Aabro Fald i Nykøbing.

Fra den ene byggeplads er der stjålet 500 liter diesel, og fra den anden 1000 liter.

Det tredje gerningssted er en adresse på Præstbrovej i Øster Jølby, hvor der fra nogle maskiner er stjålet i alt 1170 liter.

Der er ingen umiddelbar mistanke til gerningsmænd til nogen af tilfældene.

Gerningstidspunktet er formentlig fra fredag kl. 11.00 til mandag kl. 07.30.