Af Dorit N. Glintborg
dorit@herpaaoeen.dk
Galleri 2132’s sommerudstilling ’Smagsprøver II’ fortsætter måneden ud.
I denne uge suppleres udstillingen, da galleriet får besøg af sin mangeårige tyske samarbejdskunstner Tine Schumann.
Galleriejer Niels Otto Degn fortæller til Her På Øen, at Tine Schumann vil være til stede i dele af galleriets åbningstid både onsdag, fredag og lørdag.
Her vil hun holde et kort oplæg om sin kunst, og vise nogle af sine teknikker.
- Tine kan en smule dansk, men det meste vil foregå på tysk/engelsk, så der er pæne muligheder for kommunikation – og alene at se på Tines arbejder er en oplevelse, fastslår Niels Otto Degn.
Galleri 2132 er for nylig flyttet til en placering midt i gågaden i Nykøbing, og er nu at finde i Majorens Gyde.
Privatfoto.