Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Fredag den 13. september inviterer Morsø Turistforening til stor fest i et telt på havnen i Nykøbing.

Her skal turistforeningens 100-års fødselsdag tidligere på året fejres, og alle morsingboer får, sammen med andre interesserede, muligheden for at være med.

 

For den musikalske underholdning står en stor del af den lokale Trio 413, når Jens, Michael og Jens Jacob sørger for musikken.

Maden vil bestå af grillet gris og flødekartofler, samt selvfølgelig salat.

 

Turistchef Bente Kristensen håber, at mange vil have lyst til at være med til at fejre Morsø Turistforenings 100 år.

Man tilmelder sig hos Morsø Turistbureau/VisitMors.

 

Der er den åbenlyse fordel ved en stort anlagt teltfest, at vejret ikke spiller den store rolle. Skulle der komme et par regndråber om aftenen den 13. september, vil alle gæsterne kunne være i tørvejr i teltet.

Arkivfoto: Her På Øen.