Af Dorit Glintborg
Her På Øen
Der er glæde i Lions Club Salling/Mors, som netop har været rundt med tulipaner i tusindvis.
Tulipanerne er fordelt i 624 buketter – svarende til 6.240 tulipaner, og de er blevet købt af firmaer og private på Mors og i omegn, der har støttet den gode sag – Med Lions Mod Misbrug.
Endnu engang har Lions dermed haft et rekordsalg.
Buketterne sælges for 100 kroner stykket, og pengene går til misbrugsforebyggende arbejde i lokalområdet.
På billedet her ses de morgenfriske tulipandamer fra Lions Club Salling/Mors sammen med Blomstersnedkeren i Durup, der i år leverede blomsterne.