Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Spar-købmanden på Fruevej i Nykøbing var lørdag aften udsat for et tricktyveri.

Det lykkedes gerningsmændene at slippe afsted med cigaretter for 2200 kroner.

Politikommissær Jørgen Jensen oplyser til Her På Øen, at tricktyveriet fandt sted kl. 19.40 lørdag.

Tre mænd indfandt sig i forretningen.

Den ene bad en ekspedient vise sig, hvor lasagnepladerne lå, mens den anden  spurgte en anden ekspedient om kolde sodavand.

Imens de to ekspedienter dermed var optaget, stjal den tredje mand cigaretter for 2200 kroner.

Politiet skal kigge forretningens videoovervågning igennem for at se nærmere på de tre tricktyve.

Ekspedienterne i Spar har ikke umiddelbart noget signalement af de tre.