Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Der har i weekenden været tre indbrud på Mors.

Det fortæller politikommissær Henrik S. Jensen til Her På Øen.

 

På Hesteøroddevej i Sillerslev er der i tidsrummet mellem fredag morgen klokken 07 og fredag eftermiddag 14.30 brudt ind i en villa.

Tyven er kommet ind ved at knuse ruden i en havedør.

Der er muligvis stjålet smykker, men politiet har ingen fortegnelse fået endnu.

 

På Efterskolevej i Galtrup er der sket indbrud i en garage, kombineret med udhus.

Her er man kommet ind via en rulleport, og der er stjålet værktøj for omkring 5000 kroner.

Det stjålne er svejseværk, rundsav, boremaskiner, elhøvl og en vibratorpudser.

 

På Glomstrupvej i Glomstrup er man også gået efter værktøj.

Her har der været indbrud i et værksted, delvis erhverv, delvis privat.

Der er stjålet diverse værktøj samt batterier og opladere til værktøjet, alt sammen i mærket Johnny Walker.

Dette indbrud er begået fra tidligt fredag morgen til tidligt lørdag morgen.

Pressefoto: Rigspolitiet.