Af Dorit Glintborg
Politiet gjorde en god fangst, da patruljen i aftes stoppede en bil på Vildsundvej ved Sundby Mors.
Bilen blev ført af en 32årig mand fra Holstebro, der var påvirket af euforiserende stoffer, og i øvrigt ikke har kørekort.
Som passager i bilen var en 58årig mand fra Herning, som er bilens ejer.
Endnu en passager var en 31årig mand fra Horsens, som på sig havde et gram amfetamin, og desuden er udeblevet fra afsoning.
Den første er sigtet for at køre bil i påvirket tilstand.
Den anden er sigtet for at overlade føringen af sin bil til en, der ikke har kørekort, og desuden er påvirket.
Den tredje er sigtet for besiddelse af narko, og for udeblivelse fra afsoning.
Politikommissær Jørgen Jensen oplyser til Her På Øen, at bilen blev stoppet kl. 18.15 i går.