Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Tre biler havde i går aftes et sammenstød i krydset Vildsundvej/Udvejen i Øster Jølby.

Heldigvis skete der ingen alvorlig personskade, men flere personer blev kørt til tjek på sygehuset.

Uheldet skete kl.19.23, da en 71-årig kvindelig bilist kørte ud for ubetinget vigepligt, da hun kørte fra Udvejen ud på Vildsundvej.

Her ramte hun en anden bil, der straks derefter blev ramt af en tredje.

Bil nummer to blev ført af en 59-årig mand fra Mors, og den tredje bil en 38-årig kvinde fra Thisted.

Politikommissær Jørgen Jensen oplyser til Her På Øen, at den 71-årige kvindelige bilist bliver sigtet for vigepligtsforseelse.

Pressefoto: Rigspolitiet.