Af Dorit Glintborg
doritglintborg1@gmail.com
Mollerup Mølle har travlt for tiden. Der hentes både byg, soya-skrå og roepiller fra skibe i Nykøbing Havn.
Soyaskråene er fra Hamborg i Tyskland, byggen fra England og roepillerne fra Falster – altså Danmark.
Det fortæller Holger Pedersen, Mollerup Mølle.
Såvel soyaskrå som byg og roepiller købes af Mollerup Mølle med videresalg for øje. En del af det dog først efter at være blevet yderligere forarbejdet i den lokale virksomhed.
Det er både grise og køer, der lever af disse fodertyper, og såmænd også mink.
Holger Pedersen oplyser, at hovedparten af Mollerup Mølles korn selvfølgelig er fra danske landmænd, men at der er et løbende forbrug året rundt. Et forbrug så stort, at der ikke produceres nok på Mors til at dække behovet hos den lokale møllers kunder.
Skulle nogen være i tvivl om, hvad roepiller er, så forklarer Holger Pedersen, at roepiller er et restprodukt efter at sukkeret er presset ud af sukkerroen.
Foto: Mollerup Mølle









































