Af Dorit N. Glintborg
Først på ugen besøgte Torsten Schack Pedersen Mors.
Her var den lokalt valgte folketingspolitiker for Venstre blandt andet indenfor at kigge på det nye plejehjem Duelund i Nykøbing.
- Et ganske nyt og meget velfungerende plejehjem, lyder det efterfølgende fra Torsten Schack Pedersen, der havde følgeskab af socialudvalgsformand, Henning Sørensen.
Torsten Schack Pedersen benytter lejligheden til at nævne regeringens visioner for fremtidens ældrepleje.
. Mere frihed, mere tillid, flere muligheder, mindre kontrol og større ansvar. Alle dele fik vi drøftet med plejehjemslederen på Duelund og ældrechefen i Morsø Kommune.
Folketingspolitikeren fik også forslag med til det videre arbejde med ældrereformen.
Socialudvalgsformand Henning Sørensen glæder sig over besøget.
Privatfoto.