Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

En 36-årig mand blev fredag aften testet positiv for euforiserende stoffer under kørsel i bil.

Patruljen standsede bilisten i Grønnegade i Nykøbing fredag kl. 20.50, og den lokale mand blev også fundet i besiddelse af hash.

Nu afventer politiet resultatet af blodprøven.

 

På Tolsbro i Flade væltede en 41-årig mand lørdag eftermiddag på knallert.

Der var ikke andre implicerede i uheldet, og manden kom kun en smule til skade.

Men knallertkøreren var påvirket af alkohol, så også han fik taget en blodprøve, og han er nu sigtet for spirituskørsel på knallert.
Uheldet skete kl. 16.47 lørdag.

Pressefoto: Rigspolitiet.