Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Vi ved det vel godt, alle sammen: Forbrydelse betaler sig ikke.

Denne lære har også en 24-årig mand nu fået, efter at han i går blev sigtet for indbruddet på Gasværksvej i Nykøbing i onsdags.

Her blev der blandt andet stjålet smykker og ure.

Politiets efterforskning førte til den 24-årige mand, der bor i Nykøbing.

 

Også en 28-årig mand fra Nykøbing er sigtet for indbrud.

Dette indbrud blev begået natten til i går i Morsø Kommunes administrationsbygning, hvor der blev smidt en brosten gennem et vindue.

Fra et kontor blev der blandt andet stjålet et par computerskærme.

Politiet anholdt den 28-årige gerningsmand kl. 17.39 i går.

Tyvekosterne blev fundet på hans bopæl, hvor politiet også konfiskerede to hampplanter.

Pressefoto: Rigspolitiet