Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

En kvinde fra Ebeltoft har mistet sin taske, formentlig i Nykøbing.

Den 63-årige kvinde steg ombord i X-bus 940 fra Nykøbing til Viborg kl. 18.04 torsdag den 6. januar. Vel ankommet i bussen opdagede hun, at hun ikke havde tasken med sig. Hun mener selv at have glemt den på rutebilstationen i Nykøbing.

Da en henvendelse til busselskabet efterfølgende ikke gav oplysning om nogen indleverede tasker, har hun nu meldt den stjålet.

Der er tale om en sort kalveskindstaske indeholdende en tablet, en laser-pen til akupunktur og tre læbestifter.

Skulle nogen have set en sådan taske et sted i nærheden af eller på rutebilstationen, er man velkommen til at kontakte politiet.

Pressefoto: Rigspolitiet.