Her På Øen har modtaget et tankefuldt læserbrev fra Ingerliva Friiø fra Bjergby, som her deler sine tanker på det menneskelige plan med Her På Øens læsere:
Jeg prioriterer normalt fysisk samvær, men coronatiden har gjort, at det har været svært at mødes på kryds og tværs af kommunegrænser, og jeg er blevet opmærksom på, at online møder skaber et “falsk” tilknytningsbånd, som giver et savn og efterlader en fysisk tomhedsfølelse, – i hvert fald indeni mig.
En nat, hvor søvnløsheden ramte mig, kom jeg til at gruble over, hvordan coronatiden har rykket noget i mit liv. Mit sociale liv har været meget virtuelt og det har jeg haft blandede følelser med.
Jeg flyttede væk fra det område, jeg voksede op i og har kun nogle få kontakter (ud over familien) fra barndommen og kontakten til barndomsvennerne er kun på Facebook.
– Her på Mors er jeg i dagligdagen omgivet af, at mange kender hinandens familier og deres historie. – Det får en velkendt følelse op i mig indimellem. Nemlig, det at være udenfor. Den følelse trækker spor ind i ensomhedens snævre udsyn.
I mine mørke øjeblikke kan jeg stadig få tanker om, at det er mig, som ikke er værd at være sammen med.
– Coronatiden har puffet til disse følelser, selvom jeg godt kan tænke mig frem til, at det ikke er sådan det hænger sammen – og jeg har mange i mit liv, der nyder mit selskab, når det er muligt at mødes.
Det er tankevækkende, at det tætte og nære bånd, jeg havde med min familie, da jeg var barn, har jeg ikke formået at drage ind i mit voksenliv.
– Jeg ville for få år have tænkt det som en personlig fiasko, specielt når jeg ser andre familiers nærhed i hverdagen, – men i dag tænker jeg, at min familie måske, (udover de svære oplevelser, vi har været igennem), er et produkt af den globalisering, der har fundet sted i min levetid.
I dag er det individualisme, mulighed for at transportere sig hurtigt fra A til B og alle de elektroniske produkter, der præger hverdagen. – I år blev min fødselsdag f. eks. fejret på teams sammen med mine børn og svigersøn.
Det er bare ikke det samme at mødes online fremfor fysisk. Der mangler noget, selvom jeg kan bilde mig selv ind, at det er okay og dejligt, at det kan lade sig gøre.
Online møder er ikke med til at styrke de følelsesmæssige familiebånd, de kan allerhøjest bibeholde dem, – til gengæld er online møder fine til hurtig at få noget afklaret og erfaringsudveksle.
Det bliver interessant at se, hvordan coronatidens adfærdsmønstre bliver båret ind i fremtiden.
Ingerliva Friiø
Bjergby
Her På Øen takker for det fine læserbrev.
Modelfoto: Her På Øen
