Limfjordsteatret viser Patraskets Reumert-nominerede ”Tandfeen”, inspireret af Kim Fupz Aakesons fantastiske historie

Både børn og anmeldere elsker den nye forestilling ”Tandfeen” af Teater Patrasket, som gæster Limfjordsteatret i 10. september i Thy og 11. september på Mors. Ifølge Limfjordsteatret, en sprudlende forestilling, der bygger på Kim Fupz Aakesons billedbog ”Hvidt og blidt & kridt” fra 2015 – med tre mænd på scenen, der på skift styrer den storøjede drenge-dukke, Anton.

Ligesom i bogen er teaterversionen fuld af sære påfund, skæve eksistenser – og også lidt uhyggelige væsener. Men, som anmelderne skriver, sikrer Patrasket hele tiden, at det grumme aldrig får overtaget.

”Tandfeen” blev nomineret til en Reumert som ”Årets Børne- og ungdomsteaterforestilling 2022” og anmelderne har været begejstrede.

I Teateravisen beskrives Tandfeen som ”Uimodståeligt rokketandsteater med søskendejalousi … en vidunderlig eventyrforestilling med et teaterunivers i komplet, selvironisk balance – med lysende ulveøjne og mandlig tandfe i tylsskørt”.

 

Så selv om forestillingen er beregnet på de 5-10 årige, kan den sagtens ses af de større børn også – og selvfølgelig deres voksne, lyder det fra Limfjordsteatret til Her På Øen.

Pressefoto.