Af Dorit N. Glintborg

Det første tal dansk-arrangement i Strømpehuset i Øster Assels blev en succes.

22 deltagere i alderen fra otte til 75 år og fra eksempelvis Rumænien, Ukraine, Litauen og Tyskland mødte mandag aften op til en hyggelig aften med snak på dansk.

De fremmødte blev delt op to og to, én dansker og én ikke-dansker, og så blev der udvekslet informationer som fødested, skoletid og familieforhold.

Efter kaffepausen var der mulighed for at tale sammen indbyrdes alle 22, og fra arrangørsiden er der stor glæde over aftenens forløb.

  • Som én af de ikke-danske deltagere udtrykte det: Hvor var det hyggeligt at møde jer og få en dejlig snak!, fortæller Kirsten Sanders fra Strømpehusets Venner til Her På Øen.

Hun tilføjer, at hun og resten af holdet ser frem til den næste tal-dansk caféaften.

 

Privatfoto.