EUC Nordvests handelsgymnasier præsterer flot på flere parametre i øjeblikket. Både Morsø Handelsgymnasium og Thisted Handelsgymnasium har fået et exceptionelt flot elevoptag, og senest har Thisted Gymnasium fået en delt 6. plads i Cepos’ landsdækkende undersøgelse af de 377 danske gymnasiers løfteevne.
EUC Nordvest kan generelt glæde sig over sit elevoptag, der samlet set er for opadgående. Især skolens handelsgymnasier har oplevet markant fremgang de seneste år.
Sidste år tog Morsø Handelsgymnasium et kvantespring med et rekordhøjt optag på hele 75 elever – et niveau, handelsgymnasiet næsten har tangeret i dette års optag.
Ikke desto mindre var det i år Thisted Handelsgymnasium, der oplevede rekordhøj vækst med et elevoptag på hele 138 elever.
Der står således soleklart, at handelsgymnasiet (HHX) er et særdeles populært uddannelsesvalg på Mors, og også i Thy, fortæller EUC Nordvest i en pressemeddelelse til Her På Øen.
Pressefoto: EUC Nordvest.