Af Dorit N. Glintborg
Selvom der er nogle måneder til Sydmors’ Triplestævne i petanque i Øster Assels, er forberedelserne i fuld gang.
Stævnet finder sted den 5. april, og Poul Østergaard kan fortælle, at bestyrelsesmedlemmerne under evalueringsmødet i 2024 var enige om at gentage succesen i 2025.
De praktiske opgaver blev fordelt, og i dag er status, at alle 16 pladser til stævnet i april alle er besat.
- Vi satte sidste tilmeldingsdag til 1. februar, oplyser Poul Østergaard til Her På Øen.
Der spilles på otte baner i Øster Assels med to hold på hver bane. Derfor er der plads til 16 hold.
Tilmeldingerne til stævnet i det tidlige forår vidner om spillere fra blandt andet Bjerringbro, Brabrand og Vendsyssel.
Der vil være gratis adgang for publikum til triplestævnet i petanque i Øster Assels den 5. april.
Privatfoto isat modelfoto: Her På Øen.