Vilsund Søsport har modtaget 5000 kroner i støtte fra Thisted Forsikrings igangværende kampagne Danmarks Rygrad.
Thisted Forsikring har i Coronakrisens skygge igangsat en kampagne til fordel for de trængte foreninger i landet.
Over halvdelen af foreningerne har måttet aflyse eller udskyde arrangementer de seneste mange måneder, og det betyder manglende indtægter.
- Vi hjælper en række foreninger med en økonomisk håndsrækning, og håber, at også lokalbefolkningen vil støtte deres lokale foreninger, hvor det er muligt, hedder det på Thisted Forsikrings hjemmeside.
I alt 52 foreninger har fået støtte fra det lokale forsikringsselskab.
Deriblandt altså Vilsund Søsport, som er en forening, der tilbyder søsportsaktiviteter på fjorden ved Vildsundbroen.
Arkivfoto: Dorit Glintborg.







































