Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Selvom Region Nordjylland har lukket sin offentlige høreklinik i Nykøbing, kan morsingboerne stadig få hjælp til at få høreapparater.

Jacob Spalding tilbyder nemlig i sit firma, Jacobs Hørecenter med adresse i både Thisted og Skive, at aflægge hjemmebesøg her på øen.

Her kan man få foretaget uforpligtende høreprøver.

 

Overordnet set er der to måder at få høreapparater på i Danmark.

Der er det offentlige system, hvor apparatet vil være gratis, men hvor der til gengæld kan være begrænsninger i apparatets formåen.

I den private høreforsorg derimod vil der altid kunne skræddersys helt perfekt passende høreapparater til den enkelte. Til gengæld er apparatet ikke gratis.

 

Jacob Spalding fortæller til Her På Øen, at der er utallige muligheder for at få tilskud, og at Jacob’s Hørecenter altid er behjælpelig med at afsøge mulighederne for kunden.

 

  • Danskerne elsker gratis ting, og halvdelen af de høreapparater, der er i brug i Danmark, er offentlige apparater, fortæller audiologen til Her På Øen.

For mange virker det også fint med de gratis offentlige apparater, men for ligeså mange virker det ikke fint.

Jacob Spalding oplyser, at der i de offentlige basismodeller er tale om en ældre teknologi, og at det ikke er ”topmodeller”.

Topmoderne og 100% individuelle høreapparater 

Trives en person ikke med sit offentlige høreapparat, kommer man til Jacob’s Hørecenter med problemet. Og selvom et høreapparat herfra ikke er gratis, så er høretests og vejledning uden beregning.

  • Vi finder altid en løsning, som kunden trives med, fastslår Jacob Spalding.

Forældede opfattelser af brug af høreapparater?

At bruge høreapparat kan i øvrigt for mange mennesker være en overvindelse at komme i gang med.

Mange forbinder brugen af høreapparat med meget gamle mennesker, ligesom mange har en opfattelse af meget store apparater i øret.

Jacob Spalding forsikrer overfor Her På Øen, at nutidens høreapparater hverken er store eller iøjnefaldende, og han kan i øvrigt også fastslå, at han har masser af kunder i den erhvervsaktive alder.

 

  • Jeg ved ikke, hvorfor det for mange er et tabu at få hjælp til at høre. De færreste tøver med at kontakte optikeren, når det kniber med synet, funderer han.

 

Jacob Spalding vil gerne skabe mere fokus på, at det er lige så vigtigt at kunne høre godt, som det er at kunne se godt.

Han ønsker sig, at hørelsen vil blive prioriteret højere, og at den udbredte skamfølelse over at bruge høreapparat vil forsvinde.

 

Et høreapparat kan afprøves gratis i mindst en måned.

På den måde får kunden mulighed for at afprøve apparatet i forskellige situationer.

Jacob Spalding fortæller, at 9 ud af 10 vælger at købe høreapparatet efter prøveperioden.

 

Har man brug for at få testet hørelsen, kan der aftales et hjemmebesøg, også på Mors.

Pressefoto.