Af Dorit N. Glintborg
Pinselørdag kl. 20.55 blev en 27-årig mand fra Erslev sigtet for spirituskørsel efter et solouheld på knallert.
Manden kom på sin knallert ud i rabatten, og bagefter ind i en hæk.
Ved uheldet slog han hovedet i asfalten, men heldigvis havde han styrthjelm på.
Patruljen skønnede manden påvirket af spiritus.
Uheldet skete på Butkærvej i Sejerslev, oplyser politikommissær Henrik Skriver Jensen til Her På Øen.
Pressefoto: Rigspolitiet.