Af Dorit N. Glintborg

Vi er midt i skolernes sommerferie, og overalt på øen er der mange muligheder for oplevelser.

Blandt andet på Dansk Skaldyrscenter i Nykøbing, som hver fredag til og med 4. august arrangerer ”Biologi i strandkanten”.

  • Her er der mulighed for at få et indblik i dyrenes verden under vandet. Der findes et spændende sted ved fjorden, hvorefter alle iført waders går på jagt i fjorden med spand og net. På land igen undersøges de spændende fund, fortæller turistchef Bente Kristensen til Her På Øen.

En anden aktivitet i sommerferien er rundvisning på Dansk Skaldyrscenter. Her vil de fremmødte få indblik i den moderne biologiske forskning på skaldyrscenteret i Nykøbing. Man vil se, hvor østers og hummer kommer til verden, og de ansatte vil fortælle om den seneste forskning om søstjerner, tang og blåmuslinger. Der vil også blive smagsprøver af madvarer fra Limfjorden.

  • Aktiviteten er mindst lige så interessant for voksne som for børn, fortæller turistchef Bente Kristensen og supplerer, at der findes en verden af forunderligt liv i Limfjorden.

 

Der skal ske tilmelding til begge arrangementer og det kan gøres over  www.visitmors.dk

 

Pressefoto.