Andelsselskabet Thy-Mors Energi præsenterer et solidt resultat for 2023 med et overskud på 63 mio. kroner.

Ifølge Robert Hove, bestyrelsesformand i Thy-Mors Energi, er det et tilfredsstillende resultat.

– For Thy-Mors Energi er det essentielt, at vi med vores strategiske investeringer i el- og fiberinfrastrukturen skaber værdi for vores andelshavere og for det lokalsamfund, vi er en del af, og det har vi bevist, at vi kunne i 2023, fortæller Robert Hove i en pressemeddelelse.

– Vi har afsluttet salget af Scan Energi, som leverede et godt resultat i 2023 og derfor har indbragt et meget tilfredsstillende provenu til ejerne. Salget har været et positivt bidrag til koncernens økonomi. Herudover har vi overordnet set oplevet en positiv udvikling i koncernens datterselskaber, mens en positiv indtægt fra værdipapirer også bidrager til det flotte koncernresultat.

Pressefoto.